Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser 

Hos blackandmore sælges modetøj og accessories. Der sælges kun til private i shoppen. blackandmore.com er en webshop, men det er ambitionen, at den skal skabe købsoplevelser – være nærværende og vedkommende, så I er altid velkomne til at kontakte mig.

Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusiv moms. Der påløber ikke yderligere gebyrer eller omkostninger. Kreditkortgebyr for betaling med Dankort og andre kreditkort betales af blackandmore.

Betaling 
I webshoppen kan der benyttes Dankort, Visa, MasterCard og American Express som betalingsmiddel. Det er ligeledes muligt at betale via PayPal. Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra blackandmore, og der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL) og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken blackandmore eller andre har mulighed for at læse dataene.

Privat politik

For at handle hos os skal du oplyse dit navn, email og adresse. Vi bruger dette kun i forbindelse med at sende din ordre til det rette sted, sende dig en mail med en ordrebekræftelse og en update på email om, når din ordre er sendt.

·         Vi vil aldrig videregive dine informationer til en tredje part og aldrig dele dine data andetsteds.

·         Vi vil aldrig sende dig uønskede mails. Du modtager kun mails fra os, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

·         Vi gemmer kun dit navn, email og adresse i vores system af regnskabsmæssige årsager i henhold til bogføringsloven.

Forsendelse og levering 
Jeg bestræber mig på at levere inden for 1-3 arbejdsdage i Danmark og inden for 3-5 arbejdsdage til lande uden for Danmark. I sommerferien må der forventes nogle yderligere dages leveringstid. Skriv evt. en mail til solveig@blackandmore.com, hvor du kan få oplyst forventet leveringstid. Du betaler 69 kr. i forsendelse og administrationsgebyr. Hvis du køber varer for over 800 kr. i shoppen, betaler blackandmore din fragt til din adresse. Alle forsendelser bliver sendt med Post Danmark, og du vil modtage e-mail så snart din pakke er klar til dig. 

Hvis du ønsker at hente dine varer hos mig, vælger du blot dette ved check ud og der er ingen ekspeditionsgebyrer. Du er velkommen til at skrive en kommentar til mig i feltet ved check ud.

Fortrydelsesret 
I henhold til købeloven har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du har købt en vare. Det betyder at du, når du har modtaget en vare, inden for 14 dage kan returnere varen til blackandmore og få pengene retur. Det eneste krav er, at varen leveres tilbage i samme stand, som den er modtaget. Returfragten betaler du selv. Tilbagebetaling af købsbeløb sker hurtigst muligt efter, at blackandmore har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes, dog senest inden 14 dage. Du bedes vedlægge bankoplysninger (dit kontonummer og registreringsnummer), så jeg kan overføre pengene direkte til din konto. Hvis du ønsker at returnere en vare, bedes du udfylde returneringsformularen (Kundeservice - Returneringer). Fortryder du dele af dit køb, kan du naturligvis returnere den del af købet, som du fortryder efter samme regler, dog tilbagebetales leveringsomkostninger ikke ved delvis fortrydelse. OBS! blackandmore modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og blackandmore erstatter ikke bortkomne returvarer, så vi anbefaler altid, at du sender dine returvarer som pakke, da dette giver mulighed for at tracke forsendelsen.

Reklamationsret 
Som forbruger har du 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Hvis du ønsker at reklamere over en vare købt hos blackandmore, skal du udfylde returneringsformularen, hvor du bl.a. informerer om returneringens årsag, eller måske ønsker du et afslag i prisen. Du kan returnere varen til adressen: blackandmore, Enghaven 38, 7100 Vejle. Af hensyn til en hurtigere sagsbehandling beder jeg dig inkludere RMA nummeret (fra returneringsformularen), så vender jeg tilbage inden for 2-3 arbejdsdage. Reklamationer over fejl ved en vare skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved en almindelig gennemgang af varen. blackandmore refunderer rimelige fragtomkostninger (dog max kr. 69), som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. BEMÆRK: jeg skal bruge kopi af kvittering for fragten, inden refunderingen finder sted.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her -http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: solveig@blackandmore.com.

Ordrebekræftelse
Efter bestilling vil du modtage en ordrebekræftelse via e-mail, som også er din faktura.

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Der er risiko for begrænset holdbarhed på perler, palietter, mm., så reklamationsretten kan bortfalde. Eventuelle tilbud gælder så længe lager haves.

 

blackandmore, Enghaven 38, 7100 Vejle, solveig@blackandmore.com, cvr. 26821312